Lever vi i historiske tider, eller er alt bare en gentagelse? Peter Ørbæk og August Dyrborg forsøger at forstå nutidens vanvid ved at grave i den eneste autoritet, vi stadig stoler på: fortiden. Nutiden som du aldrig har hørt før Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg Produceret for Radio IIII af MonoMono

16 episoder

Den vilde invasion af Panama og Monroe-doktrinens metamoforse
11. januar
Amerikanernes aktion mod Maduro i Venezuela tager os til den spektakulære invasion af Panama i 1989, hvor rockbandet Van Halen havde en overraskende rolle. Og kigger vi nærmere op Monroe-doktrinen, som Trump henviste til som begrundelse for at snuppe Maduro. Det viser sig, at doktrinen har ændret sig en hel del siden den blev formuleret for 200 år siden. / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / I redaktionen: Oliver Pirchert / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Italiens dybe stat (fake news fra fortiden - del 2)
4. januar
En bombe detonerer i en bank i Milano i 1969 og dræber 17 uskyldige mennesker. Politiet og medierne peger hurtigt på Italiens ekstremistiske venstrefløj. De får gang på gang skylden for blodige terrorangreb gennem de næste årtier. Men hvem stod i virkeligheden bag? / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
De tyske kadaverfabrikker (fake news fra fortiden - del 1)

28. december
Peter fortæller om de forfærdelige kadaverfabrikker under 1. verdenskrig, hvor tyskerne lavede deres faldne soldaters lig om til sæbe, maskinsmørelse og kunstgødning. Eller hvad? / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Heltene fra Leningrad og bombebyggeren i München
21. december
Manden fra Bondi Beach i Sydney, der heroisk overmandede en af de bevæbnede terrorister, sender os på sporet af helte fra fortiden. Vi skal møde nogle uventede helte under den uhyggelige belejring af Leningrad under 2. verdenskrig - nogle usædvanligt viljestærke og modige videnskabsfolk. Og så fortæller vi historien om en mand, der var 13 minutter fra at have ændret verdenshistorien totalt, med sin nøje udtænkte plan i en kælder i München i 1939. / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Chamberlains uheldige møder med Hitler og Bro-mance i Tilsit
14. december
De ihærdige forsøg på en fredsaftale i Ukraine tager os til Chamberlains historisk uheldige møder med Hitler i 1938, hvor han forsøgte at undgå 2. verdenskrig. Vi skal også møde to mænd, Napoleon og Alexander I af Rusland, som mødtes på en pram i Tilsit-floden og havde så god kemi, at det nærmede sig en romance og nye alliancer opstod. / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Jagten på rom-smuglere og heroin i pizzariaet
7. december
USAs kontroversielle angreb på narkobåde fra Venezuela tager os til historien om en yderst kulørt kaptajn, der smuglede rom til USA i 1929, og hans nemesis i kystvagten. Vi skal også se på “the pizza connection”, en siciliansk-amerikansk smuglerring, der sendte heroin til USA i tomatdåser og brugte pizzeriaer som distributionscentral. / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Danmark værste landsforræder og nazikuppet der gik galt

30. november
Kup af borgmestre og anklager om forræder efter kommunalvalget tager os til historien om landsforræderen over dem alle, Corfitz Uhlfeldt, der først plyndrede statskassen og så gik med i krig mod Danmark. Vi skal også forbi et knap så kendt nazistisk kupforsøg i Østrig i 1933, hvor en konfrontation mellem Hitler og Mussolini spøgte i baggrunden. / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Olof Palmes store sexløgn og Thorvalds uheldige bordelbesøg
23. november
Balladen om Epstein-filerne tager os til Sverige i 1970erne, hvor en kæmpe sexskandale, der involverer samfundets absolutte spidser, udspiller sig. Og så skal vi til Aarhus i 1903, hvor en mand ved navn Thorvald har en uheldig nat på bordel, og den hændelse kunne have ændret danmarkshistorien. / Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer, klip og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Blodbad i Firenze og Watergate i Schleswig-Holstein
16. november
Kommunalvalgets magtkampe sender Peter og August til et blodigt Game of Thrones-agtigt opgør om magten i Firenze i 1478, og til delstatsvalg i Vesttyskland i 1987 hvor en vanvittig politisk skandale udspillede sig. Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Hurtige kanoner og naziraketter 
9. november
Trumps ønske om teste atomvåben og Putins præsentation af supervåbnet “det flyvende Tjernobyl” er afsættet i dagens program. August fortæller om udviklingen af det første ballistiske missil, nazisternes V2 raket, der kom som et chok for englænderne. Peter dykker ned i dansk våbenhistorie og fortæller om officeren Friedrich von Steuben, der ville revolutionere kanonen og endte med næsten at tage livet af Kong Frederik den 5. Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg / Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen / Produceret af MonoMono for Radio IIII
Siciliens mafia og indiske landevejsrøvere
2. november
Forbuddet mod rockerklubben Bandidos sender Peter tilbage til historien om en gruppe af landevejsrøvere i Indien, som med grusomme ritualer raserede landet i århundreder. Gangsterudtrykket “thugs” kommer simpelthen fra dem. August fortæller historien om en særligt modig dommer, der tog kampen op mod mafiaen.
Verdens største kunsttyveri
26. oktober
I kølvandet på det vilde kup af de franske kronjuveler på Louvre fortæller August om verdens største kunsttyveri i Boston i 1990, hvor sikkerheden var ren Anders And. Peter følger én af Louvre-juvelers historie tilbage til to svigerinder, der hader hinanden og ændrer Frankrigs historie.
Oprør i Kenya og Mogens i postsækken
19. oktober
Vi bruger i dag fredsaftalen og gidseludvekslinger i Mellemøsten som springbræt til at se tilbage i historien. August fortæller om briternes voldsomme og uhyggelige modsvar på Mau Mau oprøret i Kenya i 1950erne. Peter fortæller om gidsler gennem historien, fra “pantefolk” i oldtiden til danske Mogens Pedersen, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt i Saddam Husseins Irak.
Maos spurve og kongehviskeren 
12. oktober
Hvad rimer på Mink og slettede SMSer i historien? Peter fortæller om Kinas diktator Mao Zedongs krig mod spurve, som endte med at koste millioner af menneskeliv. August kigger nærmere på "kongehviskere", dem der er tæt på magten og myterne det skaber om dem.
Mongolernes katapulter med pest
5. oktober
I premiereprogrammet finder vi nedslag i historien, der rimer på droneangreb og hybridkrig. August fortæller om et yderst blodigt slag under 1. verdenskrig, hvor franskmændene nærmest var skydeskiver for tyskerne på grund af deres fjollede uniformer og manglende krigsindsigt. Peter tager en tour de force i hybridkrig, fra mongolernes morbide katapultangreb i 1300 tallet, til cyberangreb på Estland i 2007. Værter: Peter Ørbæk og August Dyrborg Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen Produceret af MonoMono for Radio IIII
Teaser: 'Det er historisk'
3. oktober
Verden er vild, blodig og voldsom, og det føles som om, der konstant bliver skrevet verdenshistorie. Derfor mødes de to historikere Peter Ørbæk og August Dyrborg hver uge og fortæller hinanden om en særlig historisk begivenhed, der minder dem om noget, der foregår i verden lige nu. Dermed forstår vi bedre, hvad der driver de voldsomme forandringer, hvad vi før har gjort i lignende situationer, og måske hvordan vi undgår at begå de samme fejl som tidligere.
Afspiller nu

Det er historisk

08:05
09:00