27 episoder

11. januar
Cyprioterne kæmper først med våben i hånd for selvstændighed fra briterne. Den opnår de i 1960, hvorefter der indføres et sindrigt system for magtdeling mellem det store flertal af græsk-cyprioter og det tyrkisk-cypriotiske mindretal. Det holder lige ind til et græskstøttet kup. Modreaktionen bliver en tyrkisk invasion og besættelse af den nordlige del af øen. Gæst: Mogens Pelt Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

4. januar
En hård og blodig selvstændighedskrig udspiller sig i det nordlige Afrika. Algeriet er en del af selve Frankrig, og mange franskmænd føler, at der skæres et stykke af deres stolte nation. Den langvarige krig bliver et springbræt for, at helten fra 2. verdenskrig, Charles de Gaulle, får comeback i fransk politik. Den blodige krig trækker tråde op til fransk politik den dag i dag. Gæst: Rasmus Boserup Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

28. december
Egypten kæmper sig fri af britisk overherredømme, men da præsident Nasser også vil nationalisere Suez-kanalen, bliver det for meget for de gamle kolonimagter Storbritannien og Frankrig. Israel ser sit snit til at gå langt ind i Egypten, og det hele løser sig kun via indblanding fra USA. Gæst: Jakob Skovgaard-Petersen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

14. december
Churchills jerntæppetale i Fulton marker indledningen på den kolde krig, som i årene efter fryser fronterne fast med de to militære blokke NATO i vest og Warszawa-pagten i øst. Gæst: Mikkel Vedby Rasmussen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

30. november
Vi går i dybden med et af 2. verdenskrig vel mest berømte slag. Det tyske angreb og den lange belejring af byen, der bar den sovjetiske diktators eget navn. Og om det ydmygende nederlag for Nazityskland. Gæst: Martin Cleemann Rasmussen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

23. november
Efter erobringen af Polen har Hitler appetit på mere. Først en hurtig erobring af Danmark og Norge og derefter det store felttog mod vest. Vi følger strategier og slag og ser nærmere på våben, når Nazityskland ruller ind over Nord- og Vesteuropa. Gæst: Adam Buschard Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

16. november
Den første efterårsdag 1939 går Nazityskland ind i Polen. 2. Verdenskrig er i gang. Lidt over et par uger senere angriber Sovjetunionen Polen fra øst. Polen bliver dermed det første offer for den djævelske pagt mellem Nazityskland og Sovjetunionen om at dele en række lande mellem sig. Vi ser nærmere på de politiske positioner i Moskva, Berlin, London, Paris og Washington DC. Og på de militære strategier i Polen – og afkræfter også en af de mest hårdnakkede myter om det tyske angreb på Polen. Gæst: Lars Bangert Struwe Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

9. november
Russerne prøver atter at erobre Finland, men det bliver meget sværere, end de forventer. Finland og Sovjetunionen udkæmper først Vinterkrigen og senere Fortsættelseskrigen inden de endelige grænser bliver fastlagt. Det er en overlevelseskamp for det viljestærke Finland over for det store kommunistiske diktatur i øst. Gæst: Poul Grooss Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

5. november
Frihed, rigdom og søgen efter lykke. Den amerikanske drøm er kendt over hele verden. Men der findes også et amerikansk mareridt. Et blodigt spor af massakrer, undertrykkelse, slaveri, indespærring og racisme gennem landets historie. Det blodspor undersøger Frederik Dirks sammen med en række USA eksperter i en tid, hvor mange har svært ved at genkende landet som lederen af den frie verden. Produceret for Radio IIII af MonoMono

2. november
Franco gør oprør imod den republikanske regering. Vi er med når krigen bølger frem og tilbage, Sovjetunionen og alverdens kommunister hjælper republikanerne, mens Franco får hjælp fra Nazityskland og det fascistiske Italien. Gæst: Morten Rievers Heiberg Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

26. oktober
Den italienske fascistleder Mussolini erobrer magten og eliminerer kynisk sine modstandere, inden han går i gang med sine planer om at genskabe et italiensk imperium. Først erobrer han Etiopien, senere Albanien, men i Grækenland går det galt… Gæst: Martin Cleemann Rasmussen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

19. oktober
Efter magtovertagelsen begynder Hitler og nazisterne at forfølge de politiske modstandere og de tyske jøder. Men han nøjes ikke med at angribe sine landsmænd. Hitler har appetit på at udvide det tyske territorie. Og langsomt, men sikkert bliver Tyskland større, og det bliver mere og mere usikkert at grænse op mod det tyske rige. 2. Verdenskrig venter lige om hjørnet. Gæst: Joachim Lund Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktionen: Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Claudia Carlsen

12. oktober
De fleste af fortsættelseskrigene efter 1. verdenskrig foregår mod øst. Men en enkelt udspiller sig så langt mod vest, man kan komme i Europa. Irerne kæmper sig langsomt fri fra Storbritannien. Men det sker med en traktat der forudsætter en troskabsed til den britiske konge og en accept af, at man ikke får Nordirland med. Det splitter de selvstændighedshungrende irere, der fortsætter med en blodig borgerkrig. Gæst: Michael Böss Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

28. september
Ungarn var det land, der mistede mest af sit territorium ved fredsslutningen efter 1. verdenskrig. Landet blev en kommunistisk sovjetrepublik i over 100 dage. Efterfulgt af Admiral Hortys diktatur gennem mere end to årtier. Og hele tiden spøgte ønsket om at få mere land. Det fører til alliancen med Hitler. Men netop den store appetit på nyt land, skal vise sig at ramme Ungarn hårdt senere. Gæst: Vibe Termansen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

21. september
Heller ikke for hundrede år siden var det nemt at være Ukraine. Russerne ville underlægge sig landet. Det samme ville polakkerne. Og inden da tyskerne. Vi hører om de forskellige ukrainske statsdannelser, om slag, om våben og om politik. Gæst: Martin Cleemann Rasmussen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

14. september
Polakkerne kæmper for at få en polsk stat tilbage europæiske kontinent. Men det er ikke en given sag. For bolsjevikkerne vil udbrede revolutionen mod vest. Vi følger polakkernes stædige kamp og ser nærmere på våbentyper og slag. Gæst: Martin Cleemann Rasmussen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

7. september
Efter 1. Verdenskrig og de russiske revolutioner kæmper de tre baltiske nationer, Estland, Letland og Litauen for selvstændighed. Mellem russere, tyskere, polakker. Og med hjælp fra finner og briter. Fra Danmark sendes en lille privat styrke. Vi ser nærmere på krigene, de politiske forviklinger og det danske bidrag i Estland og Letland. Gæst: Nicklas Malling Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

31. august
Finland var blevet selvstændigt i kølvandet på de russiske revolutioner i 1917. Men bolsjevikkerne ville gerne have magten her, som de havde fået i Rusland. En borgerkrig mellem de røde og deres hvide borgerlige modstandere udkæmpes. Og trækker dybe spor fremad i finsk historie. Gæst: Poul Grooss Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

24. august
Vi ser nærmere på fredsslutningen efter 1. Verdenskrig. Selvfølgelig på Versaillestraktaterne, men også på de andre fredstraktater, der ramte Østrig, Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet. De fire første stod frem til 1930’erne og blev grundlag for nationalisme, nazisme og 2. verdenskrig. Mens tyrkerne selv klarede at få deres påtvungne fred omgjort. Vi ser også nærmere på Folkeforbundet og dets medfødte mangler. Gæst: Nils Arne Sørensen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

24. august
USA var bange for, at tyskerne ville bruge øerne i Dansk Vestindien som fremskudte flådebaser tæt på USA. Derfor øgede de presset for at købe øerne af Danmark – inden en eventuel tysk besættelse. Vi taler om forhandlinger, salg og overdragelse – og om USA’s indtræden i 1. verdenskrig. Gæst: Peter Ernstved Rasmussen Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

17. august
I vores del af verden er 1. verdenskrig for mange lig med Intet nyt fra Vestfronten. Men der var faktisk masser af nyt. Nye våben, nye uniformer, nye flyvemaskiner, ubåde og tanks. Vi ser på den teknologiske udvikling og på de slags, der rent faktisk fandt sted i skyttegravskrigen på Vestfronten. Gæst: Lars Struwe Bangert Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille Redaktion: Claudia Carlsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille

