Morgen

Vi sender direkte fra Banegårdspladsen, mens verden vågner. Værterne tager chancer, stiller skarpe spørgsmål og giver dig dagens vigtigste historier. Oplysende, uafhængigt og aktuelt. Ingen ved, hvad der sker i Morgen. En Morgen som du aldrig har hørt før Værter: Anne Philipsen, Nicolai Dandanell, Mathias Wissing og Peter Marstal

500+ episoder

Fik du hørt: 'Lej en kæreste'-projekt sættes på pause efter radiointerview
9. januar
Dansk Skuespillerkatalog gør det nu muligt for almindelige danskere at booke en skuespiller, som kan udgive sig for at være din kæreste fx til et socialt arrangement. Allerede nu har mere end 40 skuespillere meldt sig til projektet, som flere af dem beskriver som en sjov og unik mulighed. Tommy Duus er indehaver af Dansk Skuespillerkatalog og står bag projektet, og han erkender, at der er nogle potentielle faldgruber, som han skal have styr på, inden projektet kan se dagens lys.
Fik du hørt: Zander er klar til at dø for Grønland
9. januar
Ingen danskere vil dø for Grønland, påstår Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Men skulle det værst tænkelige ske - at USA annekterer Grønland - er Zander Bastrup klar til at ofre sit liv for Rigsfællesskabets bedste, fortæller han. Han er kandidat i statskundskab, men har også været ved fronten i Ukraine tre gange som paramediciner. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.
Fredag d. 9. januar 9-10
9. januar
(03:00): Hvad er egentligt prisen for at vinde den enkelte grønlænders gunst. Medvirkende: Christen Sørensen, fhv. overvismand og formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi. (18:00): Hvor stiller Trumps udtalelse om at eje Grønland ham taktisk set? Medvirkende: Henrik Kjerrumgaard, direktør i White Cloud og fhv. kampagnechef i Radikale Venstre og rådgiver for Margrethe Vestager. (31:00): Er Trumps højeste prioritet at få ejerskab over Grønland eller at bevare NATO? Medvirkende: Mikkel Runge Olesen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved DIIS. (40:00): Er Dansk Skuespillerkatalogs påfund om at booke en kæreste til fx en konfirmation i yderste konsekvens forklædt prostitution? Medvirkende: Tommy Duus, der er indehaver af Dansk Skuespillerkatalog, der står bag projektet. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing.
Fredag d. 9. januar kl. 8-9
9. januar
(02:00): Kan Grønland ikke finde ud af at være et selvstændigt land? Medvirkende: Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen. (14:00): Går Minnesotas Nationalgarde i krig med de føderale ICE-betjente efter skuddrab af 37-årig kvinde? Medvirkende: Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved SDU. (31:00): Hvornår går Trumps handlinger fra en ond drøm til et mareridt? Medvirkende: Lars-Christian Brask, Udenrigsordfører i Liberal Alliance. (44:00): Er demonstrationerne i Iran enden på præstestyret? Medvirkende: Rasmus Elling, lektor ved Københavns Universitet og Iran-forsker. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing.
Fredag d. 9. januar kl. 7-8
9. januar
(05:00): Er 'middelmådig' det rigtige ord at bruge i et opslag til stillingen som leder? Medvirkende: Guli Werther, klyngeleder i Københavns Kommune. (14:00): Donald Trump kommer med opsigtsvækkende udtalelse om hans behov for Grønland. Medvirkende: Christoph Houman Ellersgaard, lektor ved CBS og magteliteforsker. (32:00): Er der så meget mere ære i at kæmpe imod, at det skal koste hundredvis af danskere livet? Medvirkende: Ulf Scheibye, pensioneret generalmajor og tidligere chef for hjemmeværnet. (43:00): Hvilke grupper i samfundet kommer til at få fødevarechecken, hvis det står til Socialdemokratiet? Medvirkende: Benny Engelbrecht, finansordfører i Socialdemokratiet. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Fredag d. 9. januar kl. 6-7
9. januar
(06:00): Medvirkende: Jan Kaastrup, it-sikkerhedsekspert hos virksomheden CSIS. (12:00): Har man som universitetsstuderende ret til, at eksaminerne foregår tæt på ens bopæl? Medvirkende: Daniel Hjort, forperson hos studenterrådet ved Aarhus universitet. (31:00): Er det point of no return for præstestyret i Iran? Medvirkende: Mischa Zand, mangeårig analytiker af iranske forhold. (45:00): Vil Zander hellere dø for Rigsfællesskabet i kamp mod amerikanske soldater eller dø for Ukraine i kamp mod russiske soldater? Medvirkende: Zander Bastrup, kandidat i statskundskab, og været ved fronten i Ukraine tre gange som paramediciner. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Fik du hørt: Rådmand vil trække støtten til dansk USA-fejring
8. januar
Den årlige Rebildfest, der fejrer det venskabelige bånd, der har været mellem USA og Danmark gennem mere end 100 år, bør sættes på pause og aflyses i år. Det mener Vibeke Gamst, der er rådmand i Aalborg Kommune som løsgænger. Hun er er også medlem af kommunens økonomiudvalg, som netop har behandlet den her sag på et møde, fordi Aalborg Kommune støtter Rebildfesten med 300.000 kroner om året. De er blevet enige om, at støtten skal genovervejes, men ikke hvorvidt den skal fjernes helt. For Vibeke Gamst er det ikke selve beløbet, der er problemet, men mere det, at Aalborg Kommune som en del af 'det officielle Danmark' ikke bør tage del i Rebildfesten, når USA truer Danmark. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.
Torsdag d. 8. januar kl. 9-10
8. januar
(04:00): Hvorfor er det landsforræderi at mene, at Danmark bør give Grønland til USA? Medvirkende: Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator og lederskribent på Berlingske. (11:00): Kan man sælge plader af en musiker, man ikke er enig med? Medvirkende: Bo Ellegaard, indehaver af Record Pushers. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Torsdag d. 8. januar kl. 8-9
8. januar
(02:00): Betyder DR's nye strategi reelle ændringer i måden at gå til journalistikken? Medvirkende: Bjarne Corydon, generaldirektør i DR. (13:00): Kan Grønlands-krisen være godt nyt for Mette Frederiksen? Medvirkende: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator på Dagbladet Information. (32:00): Hvem er Marco Rubio? Medvirkende: Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i amerikansk politik. (43:00): Hvorfor er det problematisk, at en person arbejder for Grønlands interesser, hvis det er det, hun er valgt ind for? Medvirkende: Niels Jespersen, chefredaktør Netavisen Pio - debattør, forfatter. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Torsdag d. 8. januar kl. 7-8
8. januar
(02:00): Hvorfor skal Rebildfesten sættes på pause og Aalborg Kommunes støtte genovervejes, når Rebildselskabet intet har med det officielle USA og Trumps administration at gøre? Medvirkende: Vibeke Gamst, rådmand i Aalborg Kommune som løsgænger. (30:00): Mener Aki-Matilda selv, at hendes placering i centrale udvalg kan sammenlignes med en DKP'er under den kolde krig? Medvirkende: Aki-Matilda Høegh-Dam, Folketingsmedlem for Naleraq. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Torsdag d. 8. januar kl. 6-7
8. januar
(03:00): Er det her en krigserklæring mod den russiske skyggeflåde? Medvirkende: Oliver Alexander, Open Source analytiker. (11:00): Kan Grønland løse konflikten med Trump ved at lade ham bygge et hotel i Nuuk? Medvirkende: Stephen Helgesen, pensioneret amerikansk diplomat forfatter og Trump-støtte. (30:00): Er det realistisk, at Danmark og Grønland overhovedet kan gyde olie på de oprørte vande med USA efter al det postyr de seneste uger? Medvirkende: Charlotte Munch, udenrigsordfører for Danmarksdemokraterne. (41:00): Hvorfor er rigdommen i Grønlands mineraler en myte? Medvirkende: Uffe Palludan, økonom og selvstændig fremtidsforsker. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Fik du hørt: Sådan ville fire tidligere udenrigsministre håndtere Marco Rubio
7. januar
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har sammen med den danske regering anmodet om et møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, efter Trump-administrationens gentagne udtalelser om, at man ikke vil afvise at tage Grønland med militær magt. Nu trækker Rubio dog lidt i land og har mere eller mindre afvist en militær invasion og foreslår i stedet, at USA køber Grønland. Så hvad stiller man op overfor en nær allieret, som gang på gang understreger, at amerikansk kontrol over Grønland er en topprioritet? Og hvad siger man til sådan et møde? Det har vi spurgt fire tidligere udenrigsministre om: Anders Samuelsen, Jeppe Kofod, Mogens Lykketoft og Per Stig Møller. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing.
Onsdag d. 7. januar kl. 9-10
7. januar
(02:00): Bør det være forbudt at udtrykke sympati med Trumps ønske om at tage Grønland? Medvirkende: Sascha Faxe, folketingsmedlem for Alternativet. (15:00): Er USA’s kritik af Danmark som allieret berettiget? Medvirkende: Naser Khader, debattør, mellemøstkender og tidligere medlem af Folketinget. (30:00): Må unge piger ikke frasige sig uønskede liderlige bemærkninger, hvis de samtidig gerne vil kvæles under sex? Medvirkende: Karen West, debattør og bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance København. (41:00): Hvad ville du have sagt til den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio? Medvirkende: Per Stig Møller, tidl. udenrigsminister for Konservative. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Onsdag d. 7. januar kl. 8-9
7. januar
(00:00): Hvordan skal den danske regering gå til Marco Rubio? Medvirkende: Jeppe Kofod, tidligere udenrigsminister for Socialdemokratiet og i dag selvstændig rådgiver i Kofod Global. (11:00): Er vi tættere på en fred end nogensinde før? Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. (15:00): Er der intet at kritisere ved klimaaktivisterne som afbrød nytårsudseendelsen fra Amalienborg? Medvirkende: Mette Sanggaard, efterskoleforstander og mor til aktivist på Amalienborg. (30:00): Hvad vil du konkret have i en beredskabsplan for Grønland? Medvirkende: Aaja Chemnitz, medlem af de udenrigspolitiske nævn for det grønlandske parti IA. (36:00): Hvordan skal man som udenrigsminister håndtere situationen med USA og Grønland? Medvirkende: Mogens Lykketoft, tidl. udenrigsminister (S). (45:00): Er det klogt at sende danske tropper til Grønland? Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forsvarsmediet på OLFI og vært på Frontlinjen Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Onsdag d. 7. januar kl. 7-8
7. januar
(02:00): Hvad betyder en "klar optrapning" i følge Bent Winther? Medvirkende: Bent Winther, politisk kommentator hos Berlingske. (15:00): Skal vi have fyrværkeri-kontrollører til at tjekke folk nytårsaften? Medvirkende: Rosa Lund, erhvervsordfører for Enhedslisten. (21:00): Hvad skal den danske regering håndterer USA i spørgsmålet om Grønland? Medvirkende: Anders Samuelsen, Direktør, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA). (32:00): Hvad diskuterede Udenrigspolitisk Nævn på mødet? Medvirkende: Christian Friis Bach, udenrigsordfører for Venstre og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. (46:00): Er det en god forhandlingsstrategi i forhold til et potentielt køb, at holde døren for en militær invasion på klem? Medvirkende: Mikkel Gudsøe, ekstern lektor i forhandlingsteknik ved Aarhus Universitet. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Onsdag d. 7. januar kl. 6-7
7. januar
(03:00): Hvorfor kan Danmark sammen med NATO-landene ikke forsvare Grønland? Medvirkende: Jesper Pedersen, medlem af Dansk Folkeparti opstillet i Københavns Kommune. (13:00): Er USA klar til at bruge militær magt for at få kontrol over Grønland? Medvirkende: Båndet med Jørgen Boassen, grønlandsk Trump-støtte. (30:00): Hvilke ord vejer tungest mellem Stephen Miller og Jeff Landry? Medvirkende: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på forsvarsmediet Olfi. (41:00): Hvordan skal et amerikansk tilbud til Grønland konkret se ud? Medvirkende: Uffe Gardel, journalist og lederskribent på Ekstra Bladet. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing
Fik du hørt: Danske soldater skal åbne ild, hvis amerikanske soldater invaderer Grønland, mener chefredaktør
6. januar
Hvis USA annekterer Grønland, skal Danmark opfatte det som en krigserklæring og gøre modstand, lyder det fra Niels Jespersen, der er chefredaktør på Netavisen Pio. Lige nu er der nemlig ved at sprede sig en fortælling om, at man kan få Grønland uden konsekvenser, og det går ikke. For selvom Niels Jespersen ikke gør sig nogle forestillinger om, at Danmark kan forsvare sig mod en amerikansk invasion, er vi nødt til at være villige til at åbne ild mod amerikanske soldater, hvis det når dertil, mener han. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.
Tirsdag d. 6. januar kl. 9-10
6. januar
(03:00): Er Iran tæt på en revolution? Medvirkende: Rasmus Elling, lektor ved Københavns Universitet (17:00): Giver det mening at sende tropper til Grønland, hvis USA vil gribe til handling? Medvirkende: Lars Reinhardt Møller, oberst. Værter: Peter Marstal & Mathias Wissing
 Tirsdag d. 6. januar kl. 8-9
6. januar
(02:00): Hvorfor er risikoen for, at Trump tager Grønland større, fordi USA har angrebet Venezuela og afsat diktatoren? Medvirkende: Per Clausen, europaparlamentariker for Enhedslisten (15:00): Hvorfor giver USA's angreb på Venezuela ikke anledning til at tro, at Trump også kunne finde på at gå ind i Grønland? Medvirkende: Kristoffer Storm, europaparlamentariker for Danmarksdemokraterne (32:00): Hvis USA vælger at tage Grønland med magt, giver det så mening at kæmpe imod? Medvirkende: Niels Jespersen, chefredaktør Netavisen Pio Værter: Peter Marstal & Mathias Wissing
Tirsdag d. 6. januar kl. 7-8
6. januar
(02:00): Vil der være konkrete konsekvenser at se mellem USA og Ruslands forhold efter militæraktionen i Venezuela? Medvirkende: Poul Funder Larsen, Østeuropaanalytiker og lederskribent for Jyllands-Posten (16:00): Professor: ”Mette Frederiksen bryder selv den internationale lov”. Medvirkende: Jacques Hartmann, juraprofessor ved Dundee University med speciale i blandt andet international ret og menneskerettigheder (30:00): Virker CPR-lovens paragraf 10 overhovedet i Sikandar Siddique-sagen? Medvirkende: Roger Buch, kommunalforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Værter: Peter Marstal & Mathias Wissing
Tirsdag d. 6. januar kl. 6-7
6. januar
(02:00): Er anholdelsen af Maduro USA's måde at få ram på Kina på? Kilde: Rasmus Brun Pedersen, lektor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet (14:00): BÅND: Er USA klar til at bruge militær magt for at få kontrol over Grønland? (30:00): Ville Liberal Alliance hellere have, at Danmark skulle vente med at producere granater, fremfor at give udbuddet til en norsk virksomhed? Kilde: Carsten Bach, forsvarsordfører i Liberal Alliance (40:00): Var det en underhåndsaftale mellem Nicolás Maduros nærmeste og Trumps regering at fjerne Maduro? Kilde: Kasper Kloch, dansk journalist i Spanien med base i Barcelona. Ekspert i spansk politik, kultur og samfundsforhold og forfatter til flere bøger om spanske forhold Værter: Peter Marstal & Mathias Wissing
Fik du hørt: For amerikanerne er Grønland langt mindre interessant end Venezuela
5. januar
Grønland er ikke nær så interessant for USA, som Venezuela er, mener Flemming Getreuer Christiansen, der er geolog, og som har arbejdet med Grønland i et halvt århundrede. For uanset om der er tale om olie- eller mineraludvinding, vil der gå mindst fem til ti år, før en eventuel amerikansk mineproduktion i Grønland er en realitet. Olieproduktionen i Venezuela foregår lige her og nu, og mulige indtægter herfra vil oveni hatten være langt højere end indtægterne fra mineraludvinding i Grønland, lyder det. Værter: Peter Marstal og Mathias Wissing.
Mandag d. 5. januar kl. 9-10
5. januar
(03:00): Er det ikke naturligt, at man som statsminister får flere følgere på sin egne SoMe-kanaler, uanset om der er en dedikeret statsminister-SoMe-kanal? Medvirkende: Mads Korsholm, kommunikationschef i Skattebetalerne samt kampagnespecialist og tidligere kampagnechef i LA og DF. (13:00): Er Grønlands naturressourcer så værdifulde, at de i sig selv udgør et argument for, at USA vil annektere landet med magt? Medvirkende: Flemming Getreuer Christiansen, geolog som har arbejdet med Grønland i et halvt århundrede. (19:00): Hvordan er folkestemningen i Venezuela efter USA's militære intervention i Venezuela? Medvirkende: Nana Cajus Pedersen, forfatter og har boet 20 år i Venezuela (31:00): Har norsk virksomhed truet sig til en stor ordre for det danske forsvar? Medvirkende: Nikolaj Rytgaard, journalist hos Jyllands-Posten (40:00): Har Danmark været for sent til at anerkende, at USA ikke er en god allieret? Medvirkende: Christian Friis Bach, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsordfører hos Venstre. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.
Mandag d. 5. januar kl. 8-9
5. januar
(02:00): Hvilken forskel skulle det gøre, at regeringen og EU tager afstand fra USA's angreb på Venezuela? Medvirkende: Trine Pertou Mach, udenrigsordfører for Enhedslisten. (17:00): Er der ingen i regionen, der kommer til at modsætte sig USA's handlinger i Venezuela? Medvirkende: Carlos Salas Lind, ekspert i Latinamerika og ekstern lektor ved CBS. (35:00): Er Danmarks sikkerhed ikke vigtigere end at sende et signal til USA? Medvirkende: Simon Bech Munch-Petersen, Folketingskandidat for Radikale Venstre og Næstformand for Radikale Ungdom Nordjylland. (42:00): Har Sikkandar Siddiques advokat ret i sin udlægning af CPR-loven? Medvirkende: Frederik Waage, professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.
Mandag d. 5. januar kl. 7-8
5. januar
(02:00): Hvor langt er Sikander Siddique og Erbil Kaya villige til at gå i sagen mod Københavns Kommune? Medvirkende: Erbil Kaya, forsvarsadvokat og indehaver af advokatfirmaet Erbil G. E. Kaya. (14:00): Ser vi ind i en helt ny verdensorden efter USA's angreb på Venezuela? Medvirkende: Matias Seidelin, journalist på forsvarsmediet Olfi og tidl. USA-korrespondent og ekspert i USA og amerikansk udenrigspolitik. (31:00): Er Grønland USA's næste mål? Medvirkende: Mikkel Runge Olesen, seniorforsker hos DIIS speciale i diplomati, USA og Arktis. (44:00): Hjælper grænsekontrol ikke netop, når man kan påvise, at det har ført til tusindvis af sigtelser? Medvirkende: Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet. Værter: Mathias Wissing og Peter Marstal.
Afspiller nu

Det er historisk

08:05
09:00